- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

DM i havetraktortræk

Lørdag den 20. maj inviterede Sædding Efterskole til havetraktortræk. Formiddagen bød på byger, men da arrangementet tog sin begyndelse kl. 12, var solen brudt igennem. Banen var nu blevet en smule blød og smattet som følge af formiddagens regn.

Skoleleder Rasmus Houler fortæller, at Sædding Efterskole for 5. år i træk inviterer til traktortræk. Invitationen er gået ud til andre efterskoler. Følgende skoler stillede med hold: Kragelund Efterskole, Frøstruphave Efterskole, Løgumkloster Efterskole, Efterskolen Solgården, Videbæk kristne Friskole og naturligvis stillede arrangørerne også med et hold. Der var mulighed for at stille op i forskellige klasser udregnet efter vægt: Lille, mellem, stor og standard.

Kl. 12 tog arrangementet sin begyndelse, og arrangørerne havde helt styr på alt det tekniske. Løjerne blev styret fra et kompetent kommentatorbord, som havde fuld kontrol over deltagernes rækkefølge og klasse.

Deltagerne og tilskuerne havde mulighed for købe pølser og læskedrikke fra et opstillet køkkentelt. Arrangørerne havde sørget for fine pokaler til vinderne i de forskellige klasser, og der var naturligvis også medaljer til 2. og 3. pladser. Dertil havde man fået sponseret nogle tasker.

Et fint arrangement, der, hvis det havde været bedre lokalt annonceret givetvis kunne have tiltrukket en del tilskuere.
JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!

Sidst opdateret: 22-05-2017
Kalender
31-03-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

02-04-2024 15:00
åbent på arkivet
-----------------------------------

08-04-2024 19:00
Generalforsamling i Rk Mølle GUF
-----------------------------------

09-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

11-04-2024 18:00
Koncert i Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

16-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
Design: MediaConnect